11. Langtidsvirkninger af straf

En lang række undersøgelser viser, at der er sammenhæng mellem afvisning, manglende varme, overbeskyttelse og straf i barndommen og senere psykiske lidelser og kriminalitet:

 

En engelsk undersøgelse viste, at mange anoreksipatienter kun havde oplevet lidt varme fra deres far i barndommen (Castro m.fl. 2000).

 

Det samme gjaldt skizofrene patienter, der i langt højere grad end kontrolgrupperne oplyste, at de havde fået mindre varme fra deres forældre, men til gengæld havde oplevet mere afvisning fra dem.

 

Hvor det alene var moderen, der havde været afvisende over for barnet, kunne det se ud til, at der var en øget risiko for, at barnet i voksenalderen udviklede en depression (Eisemann 1997, Ruchkin m.fl. 1998b).

 

En anden undersøgelse viste, at 64 % af de undersøgte depressive patienter oplyste, at de var blevet afvist meget og havde fået mindre varme i deres opvækst fra deres forældre. Det samme tal for en kontrolgruppe var 34 % (Rojo-Moreno m.fl. 1999).

 

Samtidig peger signifikante resultater på, at alkoholikere er blevet mere afvist i deres barndom and andre, især hvis deres forældre ligeledes har været alkoholikere (Eisemann 1997).

 

En stor undersøgelse af russiske kriminelle viste, at udvikling af psykopatiske træk hang sammen med afvisning fra forældrene, især fra faderen (Ruchkin m.fl. 1998b).

 

Flere undersøgelser viser, at unge med adfærdsproblemer, antisocial opførsel eller begået kriminalitet i højere grad end andre unge er blevet afvist og/eller overbeskyttede af deres forældre, og at de oftere end andre har manglet varme relationer til forældrene. Richter konkluderer i 2002, at intet har større forbindelse med kriminalitet i ungdoms- og voksenalderen end hård disciplin og psykisk straf i barndommen. Derudover oplyser mange unge kriminelle, at deres forældre har været forsømmelige, fornærmende og intolerante.

 

Gershoff finder, at asocial adfærd kan indtræffe flere år efter, at børn har været udsat for en hård opdragelsesstil med megen tvang (Gershoff 2002).

 

Psykisk mishandling af børn kan ifølge et studie sætte sig spor helt op i 22-årsalderen og dermed ind i voksenlivet (Gross & Keller 1992). Den psykiske mishandling kan være: 1) Verbale overfald eller terrorisering, 2) latterliggørelse, 3) isolation, afvisning og psykisk utilgængelighed fra omsorgspersoner, 4) straffende sanktioner, 5) ydmygelse og 6) seksuel krænkelse.

 

Der er ikke fundet undersøgelser, der kan vise gavnlige virkninger af sanktioner, krænkelse, afvisning, latterliggørelse, ydmygelse eller overbeskyttelse.

 

Der er heller ikke fundet undersøgelser, der angiver for megen varme som mulig grund til senere psykisk sygdom, asocial opførsel eller kriminalitet.

 

Litteratur

 

Castro, J., Toro, J. & Cruz, M. (2000) Quality of rearing practices as predictor of short-term outcome adolescent anorexia nervosa. Psychological Medicine, 30: 61-67.

 

Eisemann, M. (1997) Parental rearing and Adult Psychopathology. Psiquiatrica clinica, 3: 169-174.

 

Gershoff, E.T. (2002) Corporal Punishment by Parents and Associated Child Behaviours and Experiences: A Meta-Analytic and Theoretical Review. Psychological Bulletin, 128(4): 539-579.

 

Gross, A.B. & Keller, H.R. (1992) Long-term consequences of childhood psychical and psychological maltreatment. Aggressive behavior, 18: 171-185. I: Solomon, R. & Serres, F. (1999) Effects of parental verbal aggression on children’s self-esteem and school marks. Child Abuse & Neglect, 23(4): 339-351.

 

Rojo-Moreno, L., Livianos-Aldana, L, Cervera-Martínes, G. & Dominguez-Carabantes, J.A. (1999) Rearing style and depressive disorder in adulthood: a controlled study in a Spanish clinical sample. Soc. Psychiatry Psychiatr. Epidemiol., 34: 548-554.

 

Ruchkin, V.V., Eisemann, M. & Hägglöf, B. (1998) Parental rearing and problem behaviours in male delinquent adolescents versus controls in northern Russia. Soc. Psychiatry Epidemiol., 33: 477-482.