13. Hvad betyder emotionel varme, afvisning og overbeskyttelse?

I en lang række undersøgelser, foretaget bl.a. af Perris, Arrindell og Eisemann Arrindell m.fl. 1994, Eisemann 1997, Perris m.fl. 1999), har man de sidste 25 år undersøgt, om der kan identificeres stabile opdragelsesmønstre på tværs af kulturerne. Man har også set på, om der er klare sammenhænge mellem disse mønstre og det senere livsforløb. Sammenhængene er der:

 

  • Hvis opvæksten har været præget af emotionel varme, har den oftest samtidig været præget af meget lidt afvisning og meget lidt overbeskyttelse, og så går det typisk godt senere i livet.
  • Har opvæksten derimod været præget af megen afvisning og megen overbeskyttelse, men samtidig kun af ringe emotionel varme, vil der være en overforekomst af psykiske lidelser, negativt livssyn, aggressivitet, depression eller kriminalitet.

 

Men hvad er det mere præcist, der betegnes som varme, afvisning og overbeskyttelse?

 

(I parentes er angivet nogle af de spørgsmål, der hører til kategorien).

 

Emotionel varme har at gøre med:

har at gøre med:

 

  • at vise barnet varm og kærlig opmærksomhed
  • at hjælpe barnet med at gøre det, som det gerne vil
  • at støtte barnet, når det er svært, men uden at trænge sig på
  • virkelig at forstå barnets synspunkt
  • at skabe et stimulerende opvækstmiljø for barnet
  • at barnet tror på, at forældrene vil hjælpe, hvis barnet ønsker det.

 

(Viste dine forældre med ord eller kropssprog, at de syntes om dig?)

 

(Syntes du, at dine forældre søgte at gøre din opvækst stimulerende, interessant og lærerig (f.eks. ved at give dig bøger, sørge for, at du kom på lejr, tage dig med til foreninger osv.?)

 

Afvisning er karakteriseret ved:

er karakteriseret ved:

 

  • brug af fysisk straf
  • afvisning af barnet som selvstændigt individ
  • fjendtlighed over for barnet
  • manglende respekt for barnets synspunkter
  • nedværdigelse og kritik af barnet, mens andre er til stede
  • tilbagetrækning af kærlighed til barnet eller trussel om det.

 

(Skete det, at dine forældre var sure eller vrede på sig, uden at du fik at vide, hvad grunden var?)

 

(Kritiserede dine forældre dig over for andre, f.eks. om hvor doven og uduelig du var?)

 

Overbeskyttelse bliver bestemt som:

bliver bestemt som:

 

  • overdreven beskyttelse af barnet mod negative erfaringer
  • mange regler for barnets adfærd og påklædning
  • stort forældrebehov for at vide alt, hvad barnet foretager sig
  • høje forventninger til, at barnet gennemfører det, som det har påbegyndt.

 

(Når du kom hjem, var du da altid tvunget til at redegøre over for dine forældre for, hvad du havde foretaget dig?)

 

(Blev dine forældre kede af det eller viste på anden måde, at du havde opført dig dårligt, således at du rigtigt fik skyldfølelse?)

 

(Skete det, at dine forældre forbød dig at gøre ting, som andre børn fik lov at gøre, fordi de var bange for, at der skulle ske dig noget?)

 

Litteratur

 

Arrindell, W.A., Perris, C., Eisemann, M. Van der Ende, J., Gaszner, P., Ewawaki, S., Maj, M. & Zhang, J-E. (1994) Parental Rearing Behaviour From a Cross-Cultural Perspective: A Summary of Data Obtained in 14 Nations. I: Parenting and Psychopathology, kap. 7. John Wiley & Sons Ltd.

 

Eisemann, M. (1997) Parenting Rearing and Adult Psychopathology. Psiquiatrica Clinica, nr. 3: 169-174.

 

Perris, C., Lundberg, M., Schlette, P. & Adolfsson, R. (1999) Transhistorical Variations in Personality and Their Association with Experiences of Parental Rearing. European Psychiatry: The Journal of the Association of European Psychiatrits, nr. 14: 303-318.