15. Hønen eller ægget?

Det er en udbredt opfattelse, at de voksne skælder ud, fordi barnet ikke opfører sig som ønsket. Så enkelt er det dog nok ikke.

 

I en tal- og formelfyldt bog af McCord, Coercion and Punishment in Long-Term Perspectives, (Cambridge University Press 1995), finder J.E.Bates og hans medforfattere ikke rigtig nogen sammenhæng mellem forældres straffende opdragelse og ændringer i deres børns aggressivitet. Når børns aggressivitet aftager eller forsvinder, burde forældrene jo ikke længere have grund til at straffe, men de fortsætter deres strenge opdragelsesstil. Når nogle børn bliver mere aggressive, finder man heller ikke forandringer i forældrenes opdragelsesmønster. Så nu tror forskerne mere på, at andre faktorer kan have sammenhæng med børns aggressivitet, for eksempel skilsmisse, økonomi, stress eller forældrenes anstrengelser for at opdrage børnene og få dem til at opføre sig pænt.

 

Det viser sig da også, at forældre, der mishandler deres barn verbalt eller fysisk, oftest har lavt selvværd og en "irrationel" tænkning (Ney 1987). Man kan sige, at de straffer, fordi de har det skidt. Men ikke bare forældrenes generelle emotionelle tilstand øver indflydelse på sanktionsformer. Mange undersøgelser har vist, at forældre i ægteskabelige kriser bruger mere fysisk straf end forældre i ægteskaber med en varm og kærlig omgangstone og relation (Pinderhughes 2000, Strauss & Kantor 1987, Xu 2000 og flere andre). Andre har fundet ud af, at enlige eller separerede forældre bruger flere, strengere og mere urimelige fysiske straffe over for deres børn, end samlevende forældre gør (Gershoff 2002, Loeber 2000 og Hetherington, Cox & Cox 1982). Neys resultater peger på, at hvis moderen ikke er blevet støttet af sin mand under graviditeten, er barnet mere udsat for fysisk forsømmelse. Samtidig kan han vise, at der er en signifikant sammenhæng mellem den måde, en mor mishandler sit barn på, og den måde, som moderen bliver mishandlet af sin mand på. Hvis mødre er blevet fysisk mishandlet eller forsømt af deres mænd, vil de i højere grad end andre bruge verbal mishandling over for deres barn (Ney 1987).

 

Gershoff finder, at straf og aggressivitet har med kønnet at gøre. Han finder, at drenge får mest fysisk straf. Det kan skyldes, at drenge er mere aggressive og udfarende end pigerne. Men er det nu hønen eller ægget, der kommer først? Er det drengenes aggressivitet, der gør, at de får fysisk straf, eller er det den øgede mængde af fysisk straf, der gør, at drengenes bliver mere aggressive? (Gershoff 2002). Er der noget kulturelt arveligt i, at fædre slår deres drengebørn? Mænd i USA foretrækker i hvert fald fysisk afstraffelse i højere grad end kvinderne (Charlop & Sheehy 1981). Samtidig ser det noget overraskende ud til, at yngre forældre er mere tilbøjelige til at bruge fysisk straf (men det er jo heller ikke forbudt i USA), samt at den fysiske straf stiger, jo flere der er i husstanden (Gershoff 2002). Også i grænseprojektet fandt vi, at opdragelsen er strengere, hvis der er flere børn i familien.

 

Indtil videre ser det altså ud til, at når forældre straffer deres børn, hænger det mere sammen med forældrenes personlighed, deres indbyrdes forhold, deres sociale position, deres køn eller med den måde, de selv er blevet opdraget på, end med deres børns adfærd.

 

Men hvis børnene bliver meget straffet i børnehaven, bliver de med stor sandsynlighed også meget straffet i 1.klasse. Kommer børn for eksempel på grund af for tidlig skolestart skævt ind på skolen, bliver det let ved med at gå skævt op gennem klasserne.

 

Disse forskningsresultater gør det sandsynligt, at man når længere ved at give småbørnsfamilierne og børneinstitutioner og skoler bedre betingelser end ved at opfordre dem til at være strengere over for børn, hvis målet er at få mere "velopdragne" børn ud af det.

 

Må katten være på sin post, fordi musene er asociale? Eller er musene asociale, fordi katten er på sin post? Eller?

 

Litteratur

 

Bates, J.E., Pettit, G.S. & Dodge, K.A. (1995) Family and Child Factors in Stability and Change in Children's Aggressiveness in Elementary School. . I: J. McCord: Coercion and Punishment in Long-Term Perspectives, kap. 7. Cambridge University Press.

 

Charlop, M.H. & Sheehy, N. (1981) Styles of Child Discipline: A Survey of Attitudes and Behavior. Paper præsenteret på det årlige møde for psykologer i Western Psychological Association, Los Angeles, Californien.

 

Gershoff, E.T. (2002) Corporal Punishment by Parents and Associated Child Behaviours and Experiences: A Meta-Analytic and Theoretical Review. Psychological Bulletin, 128(4): 539-579.

 

Hethering, E.M., Cox, M. & Cox, R. (1982) Effects of diverse on parents and children. I: Gershoff, E.T. (2002) Corporal Punishment by Parents and Associated Child Behaviours and Experiences: A Meta-Analytic and Theoretical Review. Psychological Bulletin, 128(4): 539-579.

 

Loeber, R., Drinkwater, M., Yin, Y., Andersen, S.J., Schmidt, L.C. & Crawford, A. (2000) Stability of family interaction from ages 6 to 18. Journal of Abnormal Child Psychology, 28: 353-369. I: Gershoff, E.T. (2002) Corporal Punishment by Parents and Associated Child Behaviours and Experiences: A Meta-Analytic and Theoretical Review. Psychological Bulletin, 128(4): 539-579.

 

Ney, P.G. (1987) Does Verbal Abuse Leave Deeper Scars: A Study of Children and Parents. Canadian Journal of Psychiatry. 32(5): 371-378.

 

Pinderhughes, E.E., Dogde, K.A., Bates, J.E., Pettit, G.S. & Zelli, A. (2000) Discipline responces: Influences of parents socioeconomic status, ethnicity, beliefs about parenting, stress and cognitive-emotional processes. Journal of Family Psychology, 14: 380-400. I: Gershoff, E.T. (2002) Corporal Punishment by Parents and Associated Child Behaviours and Experiences: A Meta-Analytic and Theoretical Review. Psychological Bulletin, 128(4): 539-579.

 

Strauss, M.A. & Kantor, G.K. (1987) Stress and Child Abuse. I: Helfer, R.E. & Kempe, R.S. (1987) The Battered Child. Chicago: University of Chicago Press, s. 42-59.

 

Xu, X., Tung, Y. & Dunaway, R.G. (2000) Cultural, Human, and Social Capitals as Determinants of Corporal Punishment: Toward an Integrated Theoretical Model. I: E.T. Gershoff (2002) Corporal Punishment by Parents and Associated Child Behaviours and Experiences: A Meta-Analytic and Theoretical Review. Psychological Bulletin, 128(4): 539-579.