16. Hvilke værdier hos børn lægger voksne vægt på?

I bogen Voksnes syn på børn og opdragelse blev 1.200 voksne bedt om at prioritere 30 værdier, der handler om forholdet mellem børn og voksne.

 

Nøjagtigt halvdelen valgte værdien "Det er vigtigt for børn at vide, hvad de må og ikke må", som dermed blev den mest populære værdi næst efter "Det er vigtigt for børn at føle, at deres forældre holder af dem, uanset hvad". De mest fravalgte værdier var "Det er vigtigt for børn at kunne gøre, hvad de gerne vil" (52 %) og "Det er vigtigt for børn at kunne bestemme meget selv" (38 %).

 

Det almindeligste var altså i 1996, da undersøgelsen blev foretaget, at voksne syntes, at børn skal vide, hvad de må og ikke må, og at det ikke er vigtigt for børn at kunne gøre, hvad de gerne vil og at kunne bestemme meget selv. (Et mindretal på 15-20 % vendte sig dog imod tilpasning, lydighed og selvbeherskelse som de vigtigste værdier).

 

Litteratur

 

Sigsgaard, E. & Varming, O. (1996) Voksnes syn på børn og opdragelse. Grænser eller ej? Bind 1. København: Hans Reitzels Forlag.