17. Straffens logik

Spørger man yngre børn, hvorfor nogle voksne skælder børn ud, svarer de ikke så sjældent: "Fordi de voksne er de stærkeste" (Sigsgaard 2002). Disse børn har lært, at de, der har magten til at forlange, at andre skal gøre, som de siger, vil bruge denne magt til at tvinge deres vilje igennem med. Det er magten, ikke retten, der bestemmer.

 

Hvor kommer denne opfattelse fra? Blum viser, at hvis forældre ofte hakker på barnet og truer det, kan det føre til, at forældre-barn-forholdet som sådan af børnene opleves som et tvangsforhold (Blum 1995).

 

Nogle år tidligere undersøgte man sorte minoriteter i USA. Det viste sig, at børnene typisk oplevede, at forældrene var dem overlegne og derfor kunne straffe dem. Og forældrene mente på deres side, at det var deres selvfølgelige ret at straffe deres børn. Det var også på det nærmeste en naturlov, at voksne frit kunne kritisere deres børn, men børnene måtte derimod ikke kritisere forældrene (Dean m.fl. 1986).

 

Hvad lærer børn altså af at blive skældt ud? De lærer, at skældud skal der til.

 

Hvad lærer børn i dagplejen, vuggestuen, børnehaven? De lærer, hvordan børn skal opdrages, hvordan de selv skal være som opdragere, når de om 25 år selv er forældre.

 

Derfor: Når forældre skal vurdere, hvilket dagtilbud, de skal vælge til deres børn, bør de spørge sig selv: Hvilken slags forældre lærer mit barn at blive hér?

 

Litteratur

 

Blum, N.J. (1995) Disciplining young children: the role of verbal instructions and reasoning. www.looksmart.com.

 

Dean, A.L. et al. (1986) Effects of Parental Maltreatment on Children’s Conceptions of Interpersonal Relationships. Developmental Psychology, 22(5): 617-626.

 

Sigsgaard, E. (2002) Skældud. København: Hans Reitzels Forlag.