19. En undersøgelse af voksnes holdninger til børns spisning

Mange mener, at forældrene burde være mere konsekvente og "sætte flere grænser" for børn, også i forbindelse med spisningen. Bagved ligger den opfattelse, at forældrene er for vege og i for høj grad lader børnene spise, som de har lyst til. Men passer det nu? Det blev undersøgt i projektet "Grænser eller ej?", og her skal vi se på resultaterne.

 

Første spørgsmål lød: "Skal børn spise, hvad de får serveret, selv om de ikke bryder sig om retten?" 83 % valgte svarmuligheden "Barnet skal i hvert fald smage, så får vi se". 10 % satte kryds ved "Nej, barnet kan slippe og i stedet få anden mad". De resterende mente, at barnet alligevel skal spise maden eller vente til næste måltid.

 

På spørgsmålet "Skal børn passe spisetiderne?" valgte 70 % svaret "De skal komme med det samme, når det bliver sagt værs’go", mens 25 % satte kryds ved svaret "De kan lege færdigt først, hvis det ikke varer for længe".

 

Over 90 % sagde nej til, at børn må lege, mens de spiser eller må lege med maden.

 

"Må børn gå til og fra bordet under måltidet?" lød et spørgsmål. "Nej", svarede 76 %. "Ja", svarede 22 %.

 

Sidste spørgsmål lød: "Skal barnet spise ’det sunde’ før ’det søde’, eller må det selv bestemme rækkefølgen?". Her mente 59 %, at det sunde skal spises først, mens 39 % syntes, at barnet selv kunne bestemme rækkefølgen. Det typiske er således:

 

  • at børn i hvert fald skal smage
  • at de skal komme straks, når der bliver sagt værs’go
  • at der ikke må leges under måltidet
  • at børn ikke må lege med maden, og
  • at det sunde skal spises før det søde.

 

Der er altså ganske meget "skal" i forbindelse med spisning, særlig for mindre børn. På den baggrund er det let at forstå, at konflikterne omkring måltiderne kan være mange.

 

Voksne, der gik meget ind for "at sætte grænser", havde lidt strengere spisenormer end andre voksne, men forskellen var lille. Det tyder på, at spisenormerne stikker dybere og måske er mindre bevidste end holdningen til "grænser". Med andre ord: Man kan godt, samtidig med, at man går ind for, at børn skal tages med på råd, skal kunne bestemme en del og skal lyttes til, have ganske faste og voksenbestemte spisenormer.

 

I undersøgelsen blev 1.470 voksne (over 18 år) bedt om at besvare spørgsmålene, hvilket 93 % gjorde (Sigsgaard & Varming 1996).

 

Litteratur

 

Sigsgaard, E. & Varming, O. (1996) Voksnes syn på børn og opdragelse. Grænser eller ej? Bind 1. København: Hans Reitzels Forlag.