20. Børns spisning

Gennem de sidste 80 år har der været gennemført mange forsøg med yngre børns spisning. Resultaterne er interessante.

 

I et af dem blev en gruppe 2-5-årige børns spisning undersøgt over tre uger. De fik tre måltider og tre mellemmåltider dagligt. Der var dobbelt så meget mad, som 2-5-årige har brug for (11.300 kJ – gennemsnitsbehovet er 5.860 kJ).

 

Det enkelte barn spiste meget forskelligt fra måltid til måltid; til morgenmad den ene dag f.eks. 420 kJ, den næste 1.470 kJ, men målt over hele dagen var der ikke megen variation, og forholdet mellem protein, kulhydrater og fedt varierede kun lidt. Dertil kom, at børns spisning var direkte relateret til deres kropsvægt. Selv om de havde adgang til dobbelt så meget mad, som de havde brug for, fik det dem altså ikke til at spise mere end nødvendigt – hvorved de jo adskiller sig en del fra voksne!

 

Lige så kaotisk børns spisning kan se ud, hvis man ser på det enkelte måltid, lige så velreguleret er den altså, set over tid. Lige som vores åndedræt, hjerterytmen, kropstemperaturen og meget andet er selvreguleret, så er fødeindtagelsen det også. Vi skal altså ikke som små lære at spise sundt. Vi gør det helt af os selv – hvis vi altså ikke forhindres i det. Som forskerne skriver (Birch m.fl. 1991):

 

Mange forældre antager, at deres børn ikke selv kan regulere deres fødeindtag, og deres iagttagelse af små børns næsten kaotiske spisemønstre støtter tilsyneladende denne antagelse. Derfor tager forældre ofte tvangsmæssige strategier i brug for at sikre, at barnet spiser ernæringsmæssigt hensigtsmæssigt. Disse strategier kan omfatte brug af trusler, bestikkelse, belønning eller straf, betinget af spiseadfærden. Forskningen indikerer, at sådanne kontrolstrategier modvirker deres hensigt. Forældres forsøg på at kontrollere deres barns spisning var således mere almindelige blandt overvægtige voksne end blandt voksne med normal vægt. Vores forsøg synes at vise, at tvangsmæssige spisestrategier er unødvendige, i det mindste når det gælder regulering af energiindtagelsen.

 

Deres konklusion er en bekræftelse af, hvad mange andre forskningsprojekter siden 1928 har vist: Det bedste resultat opnås ved at servere varieret, sund mad for børnene og lade dem selv spise, hvad de ønsker. På den måde bevares deres medfødte evne til selvregulering, og netop den er den bedste garanti mod fejlernæring og overvægt.

 

Litteratur

 

Birch m.fl. (1991) The variability of young children’s energy intake. The New England Journal of Medicine, 324(4).