4. Argumenter for skældud

Hvorfor dog påføre dem, der står os allernærmest, vores børn, så megen smerte, angst og sorg, som det sker med skældud?

 

Dette spørgsmål er belyst i flere projekter. Hovedargumentet er pædagogisk og siger, at opdragelse uden sanktioner kan føre til, at barnet udvikler en antisocial opførsel (Gershoff 2002). Derfor har børnene brug for disciplin, så de ikke risikerer at blive selviske, grådige, upopulære og usamarbejdsvillige. Det bagvedliggende menneskesyn er, at mennesket af natur er "ondt". Det skal om nødvendigt med magt "oplæres til" at være socialt.

 

Andre forskere fremhæver, at skældud og anden straf bruges meget, fordi det virker øjeblikkeligt (Leung 1992, Ester & Skinner 1941, Ross 1981, Gershoff 2002). Ofte stopper barnet med den uønskede adfærd med det samme.

 

Samtidig viser canadiske undersøgelser, at forældre i et vist omfang kan have en forventning om, at deres aggressive verbale opdragelsesstil over for barnet kan virke som en motiverende faktor for barnet til at yde sit bedste (Solomon & Serres 1999). En anden undersøgelse fokuserede på 20 amerikanske mødres samvær med deres 19-39 måneder gamle børn (Kuczynski m.fl. 1994). Den viste, at reprimander var bedre end afledning til at stoppe uønsket adfærd. Dertil kom, at reprimander bedre stoppede børnenes forsøg på forhandling. Undersøgelsen forklarer den bedre effekt ved reprimander med, at målet for barnets adfærdsændring bliver mere konkret og forståeligt for barnet.

 

Det samme i skolen. Eleverne præsterer mere og bedre, hvis de bliver irettesat, end hvis de bliver rost (Hurlock 1924). Dertil kom, at skyldfølelse havde en bedre og længerevarende virkning end ros (Brenner 1935). Stevenson viste i 1959, at 4-årige børn hurtigere lærte at skelne mellem ting og problemer, hvis de blev straffet i stedet for at blive rost eller at få lov til at give op. Penney og Lupton viste i 1961, at børn der både fik straf og slik i forbindelse med et voksenindgreb hurtigere mistede deres nyvundne viden end de børn, der kun fik straf. Samtidig kom de frem til, at de børn, der blev skældt ud i et fast og bestemt toneleje, hurtigere lærte det, de skulle. Brown er ligeledes i 1961 inde på, at en straffende stil i skolen kan fremme en frustration hos børnene, der kan virke motiverende for eleverne.

 

Alle disse amerikanske undersøgelser fokuserer snævert på adfærdsændringer og præstationer på kort sigt og interesserer sig ikke for trivsel og relationer. De når frem til, at straf nærmere hjælper en læringsproces i gang end forhindrer den (Marshall 1965).

 

Tilbage står en række spørgsmål: Undersøgelserne går ud fra, at forholdet mellem barn og voksen enten er straffende eller belønnende. Måske er der helt andre muligheder? De viser, at børn lærer mere af en skrap end af en mildere lærer/pædagog/forældre. Men de siger ikke noget om, hvad prisen er på kort og slet ikke på langt sigt. Kan det tænkes at være noget i retning af, at "medicinen virkede, men patienten døde"?

 

Litteratur

 

Brenner, B. (1935) Effect of immediate and delayed praise and blame upon learning and recall. Teachers College Contrib. Education, 620. I: H.H. Marshall (1965) The Effect of Punishment on Children: A Review of the Literature and a Suggested Hypothesis. The Journal of Genetic Psychology, 106: 23-33.

 

Brown, J.S. (1961) Motivation of Behavior. I: H.H. Marshall (1965) The Effect of Punishment on Children: A Review of the Literature and a Suggested Hypothesis. The Journal of Genetic Psychology, 106: 23-33.

 

Estes, W.K. & Skinner, B.F. (1941): Some Quantitative Properties of Anxiety. I: E.D. Frank (1983) Effects of Parental Disciplinary Practices on Characteristics of Children: A Review of the Literature. The Southern Psychologist, vol. 1, nr. 2.

 

Gershoff, E.T. (2002) Corporal Punishment by Parents and Associated Child Behaviours and Experiences: A Meta-Analytic and Theoretical Review. Psychological Bulletin, 128(4): 539-579.

 

Hurlock, E.B. (1924) The value of praise and reproof as incentives for children. Arch Psychol. 11(71). I: H.H. Marshall (1965) The Effect of Punishment on Children: A Review of the Literature and a suggested Hypothesis. The Journal of Genetic Psychology, 106: 23-33.

 

Kuxzynski, L., Kochanska, G., Radke-Yarrow, M. & Girnius-Brown, O. (1987) A Developmental Interpretation of Young Children's Noncompliance. I: J. Reid, S.G. O'Leary & L.S. Wolff (1994) Effects of Maternal Distraction and Reprimands on Toddlers' Transgressions and Negative Affect. Journal of Abnormal Child Psychology, vol. 22, nr. 2.

 

Leung, A.K.C. (1992) Counseling parents about childhood discipline – includes patient information handout. www.looksmart.com.

 

Marshall, H.H. (1965) The Effect of Punishment on Children: A Review of the Literature and a suggested Hypothesis. The Journal of Genetic Psychology, 106: 23-33.

 

Penney, R.K. & Lupton, A.A. (1961) Childrens discrimination learning as a function of reward and punishment. J. Comp. & Psysiol. Psychol., 54: 449-451. I: H. H. Marshall (1965) The Effect of Punishment on Children: A Review of the Literature and a suggested Hypothesis. The Journal of Genetic Psychology, 106: 23-33.

 

Ross, M.W., Clayer, J.R. & Campbell, R.L. (1983) Dimensions of child-rearing practices. Acta psychiatrica scandinavica, 68(6): 476-483.

 

Solomon, R. & Serres, F. (1999) Effects of parental verbal aggression on children’s self-esteem and school marks. Child Abuse & Neglect, 23(4): 339-351.